Han var min lille hund ( blanding af labrador, schæfer, rottweiler og bernersennen) og jeg elskede ham (og gør jeg da stadig selvom han ikke er her mere) og jeg ville gøre alt for ham.
Han har altid været en fantastisk hund, der ikke lavede ballade eller lignende.. Han var bare kærlig og elskede alle! Der var INTET ondt i ham!
Han var en meget speciel hund, med en kæmpe personlighed! Da vi hentede ham som 8 ugers hvalp i Rødovre, sad jeg på bagsædet med ham hele vejen hjem. Han kom til at tisse en lille tår på min frakke, det lille pus. Vi fik et kunstigt lammeskinds-hundetæppe med, der lugtede af hans mor. Den puttede han i munden og lå helt stille og suttede på - det gjorde han de næste 12 år! Så sødt!
Om sommeren kunne han godt finde på at stjæle en enkelt agurk fra min mors drivhus og så spiste han den.
I de sidste par år fik han problemer med vejrtrækningen. Der blev sagt at det var fordi han "skabte" sig, senere blev det til astma pga. Rygning i hjemmet. Han var stadig frisk og legede og spiste som han plejede. Så begyndt gigten at sætte ind. Han fik sværere ved at løbe og lege. For 14 dage siden fandt vi så ud af at han ikke havde astma, men derimod hjerte-lungeorm og det var i så voldsom grad og havde nok været der længe, så hans hjerte var meget påvirket af det. Dyrlægen vil ikke give ham den årlige vaccine fordi han mener der er dårlige udsigter.
Fredag d. 22. Juni kl. Tager min mor og jeg beslutningen om at han ikke skal lide mere nu. Vi havde prøvet alt og det havde ikke hjulpet.
Det var en sorgens dag og min stedfar kørte afsted med ham lidt i 2 og vi græd og græd!
Det gør stadig ondt og det er kommet bag på mig at jeg er blevet SÅ påvirket! Jeg savner ham og det vil jeg altid gøre!
Elsker dig Chang og ved at du har det godt nu! <3
Jeg håbervi ses igen en dag!
